Historier: Svend Iversen

 

 

 

Mit første møde med Ishockey.

 

Indtil jeg var omkring 10 år boede jeg sammen med min familie i Risskov, meget tæt på Bellevue hallerne. Om sommeren var det selvfølgelig stranden der trak i én, hvor jeg da også har brugt mange timer. Om vinteren blev de grønne områder ved Vester Strandalle/Hørgårdsvej oversvømmet med vand. Når der så var frost nok, blev det til en naturlig skøjtebane. Området var meget benyttet, og min familie var da også at finde der. Jeg har vel ikke været mere end 3-4 år første gang jeg på skøjter(dem med 4 klinger, man spænder på skøjterne). Der var selvfølgelig også nogle store drenge der spillede ishockey.

Om nogle af dem var "rigtige" ishockeyspillere fra Skovbakken ved jeg ikke. Jeg kan huske at jeg var meget facineret af dem. Det skete da også engang imellem at mine forældre tog os med op i skøjtehallen. Det var en helt anden oplevelse at løbe der, nok mest af alt fordi der ikke var så koldt, som på engene. Jeg ved at jeg har været deroppe for at løbe på skøjter, men det næste kan jeg huske.

Når offentligløb var færdig, og vi var ved at tage skøjter af, kom ishockeyspillerne ud fra omklædningsrummene i deres store udstyr. Vi blev så lidt i hallen for at se dem spille og tog hjem bagefter. I dag kan jeg regne ud hvem det var jeg så på dengang. Det har været på disse tidspunkter at jeg har bestemt mig for, at jeg skulle være ishockeyspiller.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ishockey's historie i Århus